Ludomani – sygdom eller dårlig vane?

Der tales meget om ludomani – det vil sige spillelidenskab ud over det sædvanlige – i disse år. Det er måske ikke så underligt, for mulighederne for at spille på nettet er nærmest eksploderet. Der findes en lang række helt uskyldige spil, hvor man for eksempel kan spille skak eller backgammon mod en ukendt modstander, og her kan man sige, at det handler om spillet for spillets skyld, for der er som regel ingen penge involveret. Men så er der alle de andre spil, hvor penge netop er involveret – altså hasard, hvor det gælder om at vinde penge fra andre – og ofte ret store beløb. Det er spil som poker, Black Jack, casino, roulette og den slags.
Okay, som unge kunne nogle venner og jeg da godt finde på at spille hasard i det små. Det var som regel poker, terninger og Black Jack og den afart af Black Jack, som vi kaldte enten 21 eller halv 12. Indsatserne var beskedne – kun nogle få kroner, og dermed blev puljen meget overskuelig, og man skulle ikke gå fra hus og hjem, hvis man tabte. Men jeg kan da godt huske, at man blev grebet af spillet – og blev grebet af at skulle vinde puljen. Men for vores vedkommende døde denne spilletrang stille og roligt ud med alderen, men det gør den desværre ikke for alle. Pludselig er der én, der har sat sig i stor gæld ved hasardspil, og så ser vedkommende ofte kun én udvej – at spille igen og prøve at vinde det tabte tilbage. Det lykkes sjældent, og dermed går en ond spiral i gang. Man bliver manisk opsat på at vinde – altså har man fået en mani – en ludomani, som i dag patologisk kan sammenlignes med andre manier som narkomani, rygning, alkoholisme og lignende. Jamen, kan de ikke bare lade være med den dårlige vane, spørger man så sig selv. Men nej, for der opstår en kemisk proces i hjernen, som kan påvises som en sygdom, hvilket heldigvis er erkendt i dag, så der findes nu en del forskellige behandlingsmuligheder for ludomani.
Roulette